DM i Vejen

Fredag den 22. august
Kl. 11.00 var alle mødt op i Gardens lokaler og var klar til at tage afsted mod det jyske.
Alle var spændte på hvad weekenden ville bringe af overraskelser. Kl. 11.15 ankom den Grønne bus, og lur mig om ikke man var lidt spændt på hvordan det skulle gå. – Det var jo den samme bus som vi kørte afsted i til Italien….. Chaufføren var også den sammen - Kenneth. "PAS PÅ! INSTRUMENTERNE!", "ER BUSSEN NU I ORDEN, SKAL VI NU REPARERE GEARSTANGEN MED TOMME DÅSER", ja som chauffør skal man høre meget før ørene falder af….

Bussen tog afsted kl. 11.45 fra lokalerne og ankom til Vejen kl. 15.35.
Ved ankomsten mødte vi vores guide Dorte, som var forælder til en af drengene fra Vejen Garden. Hun bød os velkommen og hjalp os med at indkvartere os.
 

Kl. 16.30 var alle klar i uniform, vi skulle afsted til Stjernemarch med startsted fra Kærdalen 1.
Vi skulle gå som de første efterfulgt af 12 andre gardere.

Kl. 17.30 ankom vi til Vejen Anlæg. Her fik vi udleveret burgerboller, og skulle vente ca. 1. time mens de øvrige gardere ankom og inden vi skulle af sted til åbningsceremonien.

Kl. 18.45 var der afgang mod Vejen Stadion, hvor indmarchen skulle foregå. Vi skulle sammen med Bornholmer Garden. der var sidste DM's værter, stå for musikken under indmarchen af de øvrige 45 deltagne garder og korps.
Under åbningsceremonien blev der afholdt en del taler fra. bl.a. Tove Gæmelke - Vejen Gardens formand, Per Buchholz - LGF's formand, byens borgmester og LGF's protektor Greve Ingolf af Rosenborg.

Undervejs blev der også spillet fællesnumret "Greve Ingolfs March" under ledelse af Vejen Gardens stifter Arthur Vistisen.

Kl. ca. 20.00 var åbningsceremonien slut, og mens resten af Garden gik tilbage og tog bussen hjem til Bække skole, hvor vi boede, listede Camilla og jeg af sted til reception på byens kunst museum.
Da vi efter et par timer kom tilbage til skolen, var tambourkorpset i fuld gang med at øve op til morgendagens koncert og march konkurrence.

Lørdag den 23. august
Kl. 06.00 lød væggeuret og vi skulle alle op.
Jacob og jeg tog tidligt af sted til konkurrenceområdet, da vi skulle til ledermøde allerede kl. 07.15. Indrømmet man var vel lidt klatøjet.

Kl. 08.15 mødtes vi med de øvrige fra Garden, som nu var ankommet til konkurrenceområdet, og skulle til at gøre sig klar til dagens første konkurrence, som var Tambourkorps koncert indendørs.

Kl. 08.32-08.52 varmede Tambour op og fik stemt inden konkurrencen løb af stablen kl. 09.06-09.14.<br>
Tambours koncert lød bare rigtig flot, og vi var alle enige om at det var en flot præstation der var blevet udført. Godt gået Tambour!!

Kl. 10.24 var det igen tid til at Tambour skulle "på". Denne gang gjaldt det Præcisionsmarch. Igen leverede tambourkorpset varen, og vi var sikker på at det nok skulle bliver belønnet godt, hvilket også senere viste sig at holde stik! Igen - Godt gået Tambour!! Også flot gået af Camilla, afslaget på musikken sad lige i skabet!

Kl. 11.00 var det blevet tid til at få lidt frokost inden vi drog tilbage til skolen for at øve noget mere forud for søndagens konkurrencer.
Kl. 14.30 efter at have øvet lidt tattoo og lidt brass koncert, tog vi atter tilbage til konkurrenceområdet. Nu var det vores tur til at være tilskuer, og heppe på de andre gardere.

Kl. 17.00 igen retur til skolen, nu var det blevet tid til at øve Brass præcisionsmarch. Derefter skulle der bades og smukseres inden det var afgang til aftenens store middag med efterfølgende fest.

Kl. 19.00-23.00 festede vi i Vejen Idrætscenter hvor der var spisning og festaften i hallerne. Der var underholdning for en hver smag. Diskotek, live musik, fællessang og opvisning fra Livgardens Tamburkorps. Derudover var der også arrangeret sodavandsdiskotek i svømmehallen for alle under 14 år.

Det så ud som om at alle hyggede sig og havde det sjovt hele aftenen igennem.
Vi havde aftalt med Kenneth vor chauffør, at bussen skulle afgå to gange i løbet af aftenen, da var nemlig en del der gerne ville tidligt hjem, så de kunne være friske til søndagens konkurrencer, der lå meget tidligt.

Søndag den 24. august
Kl. 06.00 ringede væggeuret - alt for tidligt, men vi skulle op og i gang.

Kl. 07.15 afgik bussen mod konkurrenceområdet.

Kl. 08.00 skulle Brass starte med deres - og dagens - første konkurrence, nemlig præcisionsmarch. Steen - brass' dirigent var lige ankommet til Vejen, og nåede lige at give Brass gode råd inden afgang.

Brass leverede en flot march, og med melodien "National Emblem" løb det koldt ned af ryggen. Det var dejligt.

Lige efter konkurrencen tog brass afsted til koncertbygningen. Og mens brass gjorde sig klar, tog Jimmy og jeg afsted sammen med Kenneth og bussen ud mod den skole hvor Det Fynske Slagtøjsakademi boede. Her skulle vi hente en Marimba, som Pølle skulle bruge i næste konkurrence. Tilbage til koncertbygningen med instrumentet. Her var Steen igang med at varme op og stemme orkesteret inden de skulle "på".

Kl. 09.42 stod orkesteret klar i koncertsalen, og startede ud med Robbie Williams: "Swing when you're winning" - og for Søren hvor det swingede. Aaahh. Derefter var det Bataille March af CC. Møller, jamen ikke et øje var tørt….
Brass leverede igen varen. Aldrig har en koncert lydt så godt! Respekt!

Kl. 11.00 var det blevet tid til frokost, inden vi tog tilbage for at pakke sammen på skolen og lige øve tattoo et par gange mere.

Kl. 15.35 stod vi klar på stadion igen. Nu gjaldt det Tattoo-konkurrencen. Alle var spændte, hvordan ville det mon gå? Det gik PERFEKT! Hele holdet gjorde det KANON! Camilla, du gjorde også en rigtig flot figur - som senere også blev belønnet!!

Kl. 16.00 stod alle deltagene garder klart uden for stadion og ventede på at indmarchen og afslutningsceremonien skulle løbe af stablen.
Da vi alle stod klar på stadion kom det spændende, som vi alle havde ventede på hele weekenden, nemlig afgørelsen på alle konkurrencerne. Det var blevet tid til Præmieoverrækkelsen.

Nykøbing Falster Gardens resultater lød således:

  • Præcisionsmarch Tambourkorps:
    Nr. 2 - 93,20 point
  • Koncert Tambourkorps:
    Nr. 5 - 89,60 point
  • Præcisionsmarch Brass Band:
    Nr. 1 - 94,90 point
  • Koncert Brass Band:
    Nr. 4 - 87,710 point
  • Tambourmajor:
    Camilla Nr. 1 - 95,40 point
     

Samlet DM resultat:
Nykøbing Falster Garden Nr. 3 - 280,20 point.

Til slut
Et KÆMPE TILLYKKE TIL ALLE, den indsats som i ydede denne weekend, kunne ikke gøres bedre. I er de bedste!

Specielt tillykke til Camilla, hvor er det flot gået. Først Verdensmester og nu Danmarksmester, hvad bliver det næste????

Tak til alle musikanter og hjælpere for en fantastisk weekend.
Tak til alle supporterne, som mødte så talstærkt op og heppede på os under alle konkurrencer. I har også vundet:
Bedste supportergruppe: Nykøbing Falster Gardens supportere - 999999999999 point.

Denne nyhed er lagt online 07. sep '2003 af Martin Hansen