NFG Intranet Login
Hvem er Online
IngenOm garden
Nykøbing Falster Garden, der blev stiftet i 1983, består i dag en marcherende enhed af uniformerede drenge og piger i alderen fra 8 – 25 år.
Den uniformerede garde består et tambourkorps og et drum band, gardisterne optræder i flotte blå/hvide uniformer til ca. 30 arrangementer årligt.
Nykøbing Falster Garden har foruden de mange arrangementer i Danmark igennem årene optrådt i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Polen, Ungarn, Spanien, Tjekkiet, Italien, Frankrig, Luxembourg og Belgien.
Arrangementer
Gardens musikanter optræder for både private personer og virksomheder med koncerter, march og musik samt med tattoo til byfester, sport- og kulturarrangementer, fødselsdage, jubilæer mv., hvor arrangøren ønsker et indslag med festligt underholdning.
Ønskes mere information om hvad Garden kan underholde med, og hvordan Garden bookes, så læs mere under ”Booking”.
Internationale arrangementer
Foruden de mange årlige arrangementer deltager Nykøbing Falster Garden hvert år i konkurrencer i Danmark og i udlandet, hvor det de seneste år er blevet til mange flotte resultater.
I 1999 og i 2001 blev Nykøbing Falster Garden samlet vinder af det danske mesterskaber for bygarder. Og i 2001 og i 2003 deltog Garden ved verdensmesterskaberne for ”marching showbands”, der blev afholdt i henholdsvis Tyskland og i Italien.
Jul
Hvert år i december måned bliver den flotte blå/hvide uniform udskiftet med nissedragter, samtidig med at musikrepertoiret udvides til også at omfatte julens populære melodier.
Booking af garden
Nykøbing Falster Garden kan arrangeres til at optræde enten som en samlet marcherende garde eller i mindre enheder i form gardens tambourkorps, brass band eller drum band. Der er også mulighed for at sammensætte musikanter på tværs af de tre grupper til specielle lejligheder.
Yderligere information om Nykøbing Falster Garden kan fås ved kontakt til en Gardens kontaktpersoner.
